At tage action på sin hverdag- det er sundhed!

Med børn i huset begyndte jeg måske i lidt højere grad at tage stilling til forskellige sundhedsaspekter i livet – ikke at det var fjernt tidligere, men dimensionen blev alligevel dybere. Sundhed er et vidt begreb- hos mig handler det både om kroppen, sindet, ånden og miljøet og de samme aspekter af sundhed ønsker jeg at videregive til mine børn. Hvis de får det ind fra starten er sandsynligheden for at det bliver en naturlig og bevidst del af deres liv størst.
For at uddybe det lidt handler de 4 sundhedsbegreber for mig om vores spisevaner, motionsvaner, hvordan vi har  det (stress, søvn, træthed mv.), at vi kender vores værdier og er tro mod os selv i familien, at vi ved hvad der giver os energi og hvad der tapper os samt at vi er opmærksom på miljøet omkring os  fx hvordan vi i vores familie bliver  påvirker af rod og hvordan vi kan passe på naturenved at undgå staniol og kemikaler mv.

Det skal ikke lyde helligt for man kan ikke hele tiden og altid leve op til alt det man godt ved og alt det man støder på. Min strategi har været enkel. Jeg har ændret små ting i dagligdagen  igennem de sidste 10 år og  samlet set er det blevet til en hel del ændringer. Det betyder, at min familie og jeg lever forholdsvis sundt i dag.

Et par gode råd:
Start med dig selv – det smitter af på børnene og på dem omkring dig
Udvælg et par områder som giver mening for dig og beslut hvad du vil ændre – gør det med det samme

Jeg stødte på nedenstående artikel i politiken om kemi og børn og den er enkel og til at forstå. Der er mange af de ting som allerede var i min bevidsthed, men jeg kan altid gøre tingene bedre eller blive mindet om ting jeg har glemt. Da jeg havde læst den besluttede jeg mig for at sætte ind på en række ting:

Bedre udluftning i hverdagen
Nu bliver varmen slukket og vinduerne kommer op over det hele flere gange om dagen og jeg træder ind i en frisk stue og et friskt børneværelse hver dag

Ftalater
Jeg besluttede mig for at gennemsøge børnenes legekasser for blødt plastiklegetøj som er opstøvet diverse steder som jeg ikke har styr på – ud med det- jeg aner ikke hvad der gemmer sig af ftalater i det – grunden er enkel – vi har igen en baby i familien

Svanemærkede produkter
Sidst men ikke mindst blev jeg igen mindet om at svanemærkede produkter er den bedste garanti for at undgå stoffer og allergier hos mine børn – jeg tog en runde i mine foretrukne supermarkeder og fandt ud af hvilke produkter jeg fra nu af vil vaske deres hår og krop i

At tage action på sin hverdag – det er sundhed!
En udfordring til dig er at læse nedenstående 8 råd- udvælg 2 ting som du vil sætte ind på – start nu!

Artikel – 8 gode råd om kemikalier og børn

Posted in Sundhedsblog and tagged , , , .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *