Doping og Motionister

Debatten blev skudt i gang fra selveste folketinget:

Et flertal af Folketingets partier er klar til at sørge for, at alle landets motionscentre tester et udvalg af sine 400.000 medlemmer for doping. Mindst 10.000 danskere pumper sig ifølge Anti Doping Danmark med steroider.
Fra:
Anti Doping Danmark: Alle motionister skal kunne falde for dopingtest

Indtil videre kan ADD kun teste i centre der er medlem af DIF, DGI, og DFIF, samt en række kommercielle fitnesscentre, der har skrevet under på en aftale om dopingkontrol med ADD. Se hvilke motion- og fitnesscentre ADD tester.

Der er som sagt flertal mellem folketingets partier, men meningerne er delte når DRs debatsider spiller spørgsmålet Bør fitnesscentre teste kunder for doping?
Oplægget til spørgsmålet ser således ud:

Doping er forbudt. Men hvem skal teste og afgøre om man er gået for langt i jagten på sportslig styrke? Fra næste år vil nogle af landets største fitnesskæder systematisk teste et udvalg af deres cirka 200.000 medlemmer, og smide dem ud, der bruger doping. Er det i orden at teste for doping blandt alle motionister? Bør det være en læges opgave? Er fitnesscentrenes testplan et indgreb i den personlige frihed eller en fornuftig måde at tackle dopingproblemet på?

Her på Wellness&Fitness er holdningen til dopingkontrol blandt motionister at det ikke nytter at smide amatører på steroider ud af fitnesscentrene; der er for mange alternativer til fortsat træning og misbrug. De personer, der er ude i et misbrug af steroider og andet skidt skal mødes med tilbud om afvænning. Desuden er det også en smule uklart hvilken grad af doping, der testes for – og ikke mindst sanktioneres. Det vikerumiddelbart lidt voldsomt at sanktionere ud fra samme regelsæt som internationale idrætsudøvere er underlagt.

Posted in Sundhedsblog and tagged , , , .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *