En weekend med sundhed for 0 kr

Jeg oplever tit at jeg vender blikket mod en ny sundhedstrend, en ny sundhedstanke, et nyt sundhedstip…men de fleste koster penge og så er jeg hurtig til at sige at det ikke kan lade sig gøre.

Men hvorfor ikke vende det om og sige, hvad har jeg brug for og hvordan kan jeg få det gratis?

I denne weekend har Wellness&Fitness fokus på sundhed uden at det skal koste ekstra penge. Det kan være de små forskelle i hverdagen, der gør at du føler dig sund og at din gode spiral starter.

Vi sætter fokus på de 3 områder vi alle forbinder med sundhed: motion, kost og livsstil

I dag er fokus motion til 0 kr

  • Glem fitnesscentre, hop i det kreative hjørne og tænk motion ind i hverdagen på en sjov måde
  • Brug børnenes legetøj til at få motion eller gør det sammen med dem
  • Skær ned på bilkørsel og bevæg dig mere
  • Erkend at det er dig der skal være motiveret for at du kan bevæge dig

Vi anbefaler:

  • Dyrk intervaltræning når du alligevel er i gang på cykel på vej hjem fra arbejde – 1 minut fuld knald på og 1 minut til at få vejret og så igen forfra. Intervaltræning er den mest effektive metode til at forbedre konditionen og metoden garanterer frigivelse af endorfiner og dermed godt humør.
  • Hop i trampolin, kom ud på rulleskøjterne, brug hulahopringen, lav balanceleg på kantstenen, tag tid på hvor hurtigt man kan løbe ned for enden af vejen og skift, leg fangeleg på bakker eller ….   . Motion med børnenes legetøj garanterer ømme muskler, høj puls og gode grin.
  • Brug cyklen alt det du kan og spar penge på at lade bilen stå. Cykelture giver luft i lungerne, vind i håret og du styrer selv belastningen, men uanset hvad så bruger du musklerne og presser kredsløbet og det tæller på motionskontoen.
  • At du sætter dig nogle mål og finder ud af hvordan du kan holde dem. Mål, motivation og lyst er helt afgørende faktorer for at få motion ind i hverdagen. Går du i gang og finder din indre coach frem, så vil det at sætte mål og finde motivationsfaktorerne sikre, at du holder ved.

Føl med i morgen og få vores bud på tanker om sund kost til 0 kr

Posted in Sundhedsblog and tagged , , .

2 Comments

  1. Er SÅ enig. Kan hurtigt blive en dårlig undskyldning ikke at há råd til at gå i fitness, købe bøger eller andet. Bare her på nettet er der SÅ meget gratis inspiration at hente. Energien vokser, når vi deler den. Derfor gør jeg, hvad jeg kan for at give så meget gratis sundheds/energi inspiration som muligt hver dag. Hvad kan du gøre, for at gøre en sund forskel for dig selv og andre? Tadaaaa enerGitte

  2. Hej Gitte
    Skønt med dine tanker om at give gratis energi. Ingen tvivl om at vi alle kan gøre meget mere for os selv og for dem omkring os.

    :-) Mette

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *