Fuldkorn- har du taget stilling?

Fuldkorn - et sundt valg

Fuldkorn - et sundt valg

Nu har jeg i flere år læst mange forskellige artikler som har fokus på fuldkorn. For os selv har det betydet at vi konsekvent har skiftet rene hvedemels produkter ud med fuldkornsprodukter, dvs pasta, brød og ris. Børnene har aldrig sat spørgsmålstegn ved det og jeg tror måske mest det er en voksen-hæmning /vane der gør at ikke flere har fokus på fuldkornsprodukter.

Vi er på ingen måde hellige og undgår hvedemels produkter, men vi handler ind efter fuldkornsprodukter og er vi ude hos andre eller ude at spise mv. så spiser vi det der er. Laver man sine vaner om, så går der ikke særlig lang tid før det er den nye virkelighed der føles rigtigt.

Vi oplever selv at:

  • Fuldkorn mætter mere
  • Fuldkornsprodukter er blevet lige så billige og tilgængelige som de indholdsløse hvedemelsprodukter fx har netto og fakta både mørk pasta og brune ris
  • Vores børn spiser det uden at stille spørgsmålstegn
  • Det er nemt og hurtigt at bage sine brød med fuldkorn selv

Take away mad eller fastfood har traditionelt heller ikke haft så meget fokus på fuldkorn, men det er begyndt at vende. Der er andre krav for os forbrugere i dag om at take away mad eller fastfood skal signalere sundhed og give god samvittighed i langt større grad. I dag faldt jeg over et par steder som klart er et besøg værd:

  • Go´Sushi by us er en kæde med 3 butikker der laver fris Sushi – Go´Sushi kan findes på Nørrebro, i Nordvest og i Hellerup på strandvejen. Go´Sushi er første sushibutik der lancherer sushi med brune ris. Altså fuldkornsvarianten og dermed endnu sundere sushi.
  • Vin- og Spisebaren i Magstræde  16 i København har små delikate pizzaer på menukortet. Konceptet er lækker pizza og skøn vin. Hos Vin- og Spisebaren kan man vælge mellem pizzaer bagt med hvedemel eller rugmel. Skønt at kunne vælge fuldkornsvarianten selv når man er på farten.

Jeg er frisk på at afprøve begge steder og håber at kunne levere en anmeldelse af stederne.

Hvordan lever du? Med eller uden fuldkorn? Ved du hvorfor fuldkorn er vejen frem? Har du taget stilling til din kost og dets indhold af fuldkorn?

Læs artiklerne fuldkorn – 10 spørgsmål og svar og fuldkorn – hvor kommer det fra? eller skriv en kommentar!

Posted in Sundhedsblog and tagged , , .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *