Kost og Livstil – sundhed for 0 kr

I denne weekend har Wellness&Fitness jo som nævnt fokus på sundhed uden at det skal koste ekstra penge. Fredag satte vi fokus på motion til 0 kr og i dag får du resten af vores tanker:

Tips og ideer indenfor kost og livsstil til 0 kr

Fokus på kost:

  • Hav balance i din kost og vær realistisk. Det er de bevidste tanker omkring kost der er vigtigst og de er gratis

Vi anbefaler:

  • Nyd din mad uanset hvad du spiser, du har selv valgt den – dårlig samvittighed gavner ikke sundheden
  • Spis så uforarbejdet mad som muligt, så maden er naturlig og vital – uforarbejdet mad er fx rå grøntsager, frugt, nødder mv. Får du meget uforarbejdet mad, kan du sagtens tåle det usunde i ny og næ.
  • Spis langsomt, hjernen er op til 20 min om at “opdage” mæthedsfølelsen og du kan nå at overspise en del, hvis du spiser meget hurtigt
  • Spis efter årstiderne….derved får du det frugt og grønt som har størst næringsindhold. Varier din madplan efter de årstider du bevæger dig igennem, det kræver kun nye tanker og planlægning.
  • Tag snack og madpakker med når du skal på farten. Du er i størst risiko for at spise alt det du ikke ønsker, når du er på farten, har langt hjem og bliver oversulten. Grønstager fra køleskabet, lidt knækbrød eller andet fra køkkenskabet, vil gøre underværker i tasken.

Fokus på livsstil:

  • Sæt ord på de ting i hverdagen, som du ønsker og er taknemmelig for, så ved du hvad du skal gå efter og hvad der for dig vil være sundhed.

Vi anbefaler:

  • Få den optimale nattesøvn. Søvn er helt essentielt for sundheden. Kroppen restituerer og opbygger energi under søvnen.
  • Bliv bevidst om de ting du ønsker at ændre i din hverdag, først når du har erkendt, kan du handle. Du skal kunne se og tro på at det kan betale sig i det lange perspektiv, at ændre ting, som du måske har svært ved.
  • Notér de ting i hverdagen, du er taknemmelig for. Taknemmelighed giver glæde og det giver med garanti et bonus på sundhedskontoen, at tænke positivt og se de gode ting.
  • Giv dig selv nye oplevelser alene, med familien og med vennerne – gå ture, lav spontane besøg og planlæg ting du aldrig får gjort
  • Tag en wellness-dag alene i badeværelset, lav ansigtsmaske selv, tag et langt bad, brug tid på de ting du til hverdag gør i højt tempo. Tid og ro giver velvære.
Posted in Sundhedsblog and tagged , , .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *