Sæsonens grøntsager – et klogt valg!

Jeg er selv en af dem, der er lidt slem til at køre den samme madplan af hele året. Men nu skal det være slut. Jeg er blevet opmærksom og inspireret af al den snak om at følge årstiderne og spise sæsonens frugter og grøntsager. Fra bøger, fra nettet, fra eksperter i ernæring. Og jeg er stor tilhænger af sundhed der kan erhverves med et snuptag…. Og specielt når det så også er  helt “gratis”. Her skal man  bare tænke anderledes og lige gøre sig bevidst – “hey hvad er det lige for frugter og grøntsager jeg så skal gå efter” og vupti…så står du i køkkenet og laver mad med dem. Gå efter økologiske og danske af slagsen så får du virkelig kvalitet.

I et elevhæfte til de danske folkeskoler fra FDB i 2009, står:

Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen har de den bedste smag og konsistens.

Det er da lige til ik? og gevinster er der masser af!

Følg årstiderne og spis sæsonens frugt og grønt – det giver:

  • Økonomisk gevinst, da årstidens frugt og grønt typisk er billigere
  • Mulighed for at få danske grøntsager i højeste kvalitet (vitaminer, antioxidanter, næring og smag). Dansk er friskere og med højere næringsværdi end de grøntsager der er fløjet fra den anden side af jordkloden og derved har været længe undervejs inden de ender på din tallerken.
  • Færre pesticidrester, da kravene er strengere i Danmark end i resten af verden. (Vil man være helt fri for pesticidrester, skal man vælge økologisk)
  • Klimavenlig indkøbskurv. Jo længere væk varerne kommer fra, jo mere CO2 er der blevet udledt for at få varerne transporteret til Danmark.
  • Du får automatisk variation i din mad året rundt og dermed  også en sundere krop og mere energi.

Vi serverer et helt skema til dig, så du kan købe ind efter sæsonens frugt og grønt- det er lige til at printe ud og hænge op på køleskabet. Nemmere bliver det ikke. Du finder skemaet her “Sæsonens frugt og grønt

Og så slutter vi af med en skøn og nem opskrift som kan indgå i din vintermenu:

“Rodfritter med Timian”

Du skal bruge
250 g gulerødder
250 g pastinakker
250 g selleri
1 spsk. olivenolie
1 tsk. tørret timian /
5 stilke frisk timian
½ tsk. salt
lidt peber
Sådan gør du
1. Læg bagepapir på en bageplade.
2. Tænd ovnen på 180 grader.
3. Vask og skræl gulerødder,pastinakker og selleri.
4. Skær toppen af rodfrugterne.
5. Skær rodfrugterne ud i stave på 1 cm i tykkelse og kom dem i en skål.

6. Hæld olivenolie i skålen og bland7. Kom timian, salt og peber i skålen. Bland godt.
8. Hæld rodfrugterne ud på bagepladen og fordel dem.
9. Sæt rodfrugterne midt i oven.
10. Bag dem i ca. 20 minutter til de er møre

Velbekomme og MUMS!
Billede:vinaigrette close up from Crestock Creative Images

Posted in Sundhedsblog, Sundt indhold i kosten and tagged , , , , .

2 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *