Speltbrød – don´t miss it!


Spelt - skøn kornsort

Spelt - skøn kornsort


Har opskriften på det mest fantastiske speltbrød – et brød der kan bruges til alt, morgenmad, suppe og madpakke.

Bagte det i dag fordi der stod blomkål og kartoffelsuppe på madplanen, men endte med at spise brødet sammen med børnene i eftermiddags da vi kom hjem. Nybagt brød med smør og syltetøj, alle samlet omkring bordet – det kan ikke blive mere spontant og hyggeligt.

Det endte med at vi var så mætte at suppen må vente til i morgen.

I skal ikke snydes for opskriften :-)

15 g økogær

7 dl vand

lidt salt

1 spsk honning, gerne øko akaciehonning

200 g øko speltflager

300 g groft øko speltmel

250 g øko hvedemel

Bland gær og vand, rør salt og honning i- bland speltflager i først og derefter mel.  Dejen er havregrødsagtig og klæg. Stil natten over i køleskab og sæt 2 brød på bagepladen med gydeskeer. (Du kan også lave boller af dejen).

Forvarm ovn til 200 grader, drys med vand og speltflager ovenpå. Bag ca 25 min. Vupti lækkert brød der kan bruges til alt.

Det er de små ændringer i hverdagen der giver det samlede resultat – af velvære, sundhed og godt humør. Hjemmebagt brød der er nemt at lave bidrager fint til det projekt. Vi bager alt vores brød (rugbrødsopskriften kommer senere :-) – følg med) selv og fordi det er blevet rutine, så føles det helt naturligt og det uden at vi tænker over at der skal bruges tid på det.

Prøv det.

Posted in Sundhedsblog and tagged , , , , .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *