Spinning – en træningsform afprøvet over 1 år

Havde et ønske om at blive klogere på hvordan jeg kunne komme i gang med at konditionstræne uden at kede mig undervejs, besluttede jeg for 1 år siden at afprøve spinning. Jeg elsker at træne – men mit store problem er at jeg mister pusten og motivationen når jeg fx skal løbe i lang tid…jeg får ikke den der “så forsvinder alting omkring mig når jeg løber” – følelse, som nogen påstår er obligatorisk når man først er kommet i gang. Jeg keder mig under løb, helt enormt!

Jeg meldte mig ind i Sats.com og besluttede mig for afprøve spinning. Er på ingen måde cykelrytter-agtig og kunne egentlig godt være blevet skræmt væk på forhånd ved tanken om de mange mænd i cykelbukser med frotte´pandebånd, som jeg tænkte måtte dominere i rummet. Mødte op til en introlektion, hvor jeg blev instrueret i indstilling af cyklen mv. – efter 15 minutter var jeg klar til spinning – og spændt. Ingen frotte´pandebånd – men masser af forskellige mennesker i alle aldre med store smil på læben. Fantastisk.

Gik faktisk overraskende godt første gang- havde lidt på fornemmelsen at jeg var kommet lidt let til timens ende, da jeg undervejs havde lidt blokering på at skrue alt for meget op for belastningen på spinningcyklen, af frygt for ikke at kunne gennemføre timen, hvis jeg gik kold før tid.

Men efter 2. 3. og 4. gang blev jeg bare mere og mere klar over hvad og hvordan jeg skulle gøre. Efter 1 måned var jeg afhængig af mit spinningkick i løbet af ugen. Musikken gjorde mig i godt humør. Sveden gav mig velvære. Jeg oplevede pludselig at cykelturene til arbejdet i modvind var bemærkelsesværdigt lettere…hey min kondition blev bedre og bedre. Det gav motivation og en spinningtime om ugen blev til to spinningtimer om ugen.

Med pauser hist og her har jeg nu været til spinning i 1 år og det er lige sjovt og lige motiverende. Musikken skifter jævnligt, jeg klarer nu turen hjem til Søborg på cykel uden at puste. Hvis du ikke har prøvet at spinne, så skal du give dig selv chancen!

Du får her mine gode råd til at afprøve spinning:

  • Start med en intro til cyklen – det har de de fleste fitness steder
  • Start langsomt op, så du ikke mister motivationen første gang
  • Lad være med at tro at du kan skrue helt op for belastningen de første gange – gør det løbende
  • Giv dig selv 5 gange før du beslutter om du kan lide det eller ej
  • Lad være med at skæve til de andre – det er din fremgang der er vigtigst
  • Hvis du kører for let, snyder du kun dig selv – få det optimale ud af timerne- pres dig selv
  • Find en makker, du kommer lettere afsted og det er fedt at cykle ved siden af hinandenYeti 575 Mountain Bike in HDR
Posted in Sundhedsblog and tagged , , , , .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *