Sund fastfood er fx Raw Food – men hvad er det?

Den nye fastfood tendens hedder Raw Food, men hvad er gammeldags fastfood og hvad er den nye fastfood?

På en eller anden måde, så er ordet fastfood forbundet med noget usundt i mit hovede. Sådan lidt pizza, burger og kebab- agtigt. Fastfood er da også defineret i wikipedia sådan her:

“Begrebet fastfood kommer fra engelsk fast food, hurtig mad, og bruges om færdiglavet varm mad som man kan købe i caféer, pølsevogne eller lignende. Maden har flere fordele; den er billig, mange kan lide den, den er nem at finde og hurtigt spist, men der er også ulemper, såsom at den er usund eller ødelæggende for traditionel madkultur.
Udover at maden hurtigt er færdig, kan den også spises hurtigt, hvad der passer godt i en travl hverdag. Meget fastfood kan desuden spises uden bestik, noget som mange oplever som enklere”

Det er ikke så trendy at sige at man er til fastfood. Måske lige på nær efter en bytur. Men fastfood er jo egentlig bare et udtryk for noget mad som man hurtigt kan erhverve sig og som er nemt at tage med. Det nye er at der faktisk er fine alternativer til den gammeldags fastfood og som tilmed har stor ernæringsværdi og er et sundt og godt supplement i hverdagen.

Der er masser af salatbarer, sandwichbarer med fokus på gode råvarer, kvalitet og lavere kalorietal end den traditionelle fastfood. Sushi har i flere år været en sund fastfood som har vundet frem i DK og  senest er Raw Food tendensen begyndt at røre på sig og i København er der således indenfor et år åbnet 2 raw food caféer. 42 Raw i pilestræde og The Raw Tribe i Blågårdsgade 2A. Læs anmeldelsen The Raw Tribe

Raw Food er populært og trendy og 5. maj 2010 kunne man således læse i dagspressen at prinsesse Mary spiser Raw Food og var at finde på byens første Raw Food café 42 Raw.

Men hvad er Raw Food egentlig – læs artiklen Raw Food -10 spørgsmål og svar

Læs vores uddybende artikel om Raw Food her

Posted in Sundhedsblog and tagged , , , .

One Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *