Sundhedsværksted – boost din inspiration med Bitz

For nogle er det ikke tiden eller viljen der mangler, men mere inspirationen der kan være i bund. Hvordan får man sund mad og smag til at gå op i en højere enhed? Hvordan holder man fast i at sund mad ikke nødvendigvis er kedelig og lugter af helsebutik?

Christian Bitz er den nye sundhedsrealist, der tordner frem i medierne som kostekspert og han er fortaler for realisme fremfor fanatisme, når det kommer til sundhedskoncepter. Sammen med kokken Claus Holm har Bitz sat fokus på at lave sundhedsværksteder for grupper, der ønsker at booste deres inspiration på sund kost.

Bitz og Holm skriver på hjemmesiden www.bitzogholm.dk :

“Men behøver sund mad være lig med klidkiks, olieshots og hokus-pokus-helse? Nej, da! Mad – og især sund mad – skal begejstre og tilfredsstille – ellers er det umuligt at fastholde en sund livsstil.”

Inspirationskurserne afholdes efter aftale og kan vare fra få timer til hele dage. Tjek hjemmesiden for mere info.

En oplagt mulighed for et anderledes og med garanti underholdende og inspirerende afbræk i de traditionelle sund-kost kurser. Push din arbejdsplads og se om det ikke var noget for jer.

Bitz og Holm leverer også produkt og idéudvikling  af mad og koncepter indenfor fødevareindustrien, ligesom de kan bookes til et arrangement eller en vigtig begivenhed i dit liv.

Posted in Sundhedsblog and tagged , , , , .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *