Tang – hemmeligheden bag denne superfood

Kender I det når man bliver opmærksom på et ord, en ting eller et begreb og så pludselig dukker det op allevegne? Sådan har jeg det i øjeblikket med tang. Jeg støder på artikler om tang, hjemmesider der sælger tang – den ene og den anden sort,  krydderiblandinger med tang i supermarkedet, tang i salater på menukortene i byen, tørret pulveriseret tang i helsekosten, kosttilskud – piller lavet på tang, journalistindlæg  om tang i spegepølser, ekspertudtalelser om tang i den ene og den anden sammenhæng.

Tang - lige til salaten
Tang – lige til salaten

Fakta om tang allevegne.

Er du nysgerrig- Hvad er hemmeligheden bag tang?

Alle kanalerne har et rimelig konkret og ensartet budskab – tang er sundt – tang er overset!

Jeg vidste ikke meget om tang før jeg begyndte at støde på det og blev nysgerrig – men jeg må sige at de sundhedsfordele der er ved tang lyder tiltalende  og jeg går og overvejer hvilken form for tang og i hvilken form vi skal afprøve det herhjemme. Jeg er mest tiltalt af ideen med at få det integreret i kosten på en eller anden måde – må en tur forbi helsekosten og se udvalget.

Er du klar over at der findes et hav af forskellige tangarter og at man kan spise dem? At der er et kæmpe stort indhold af vigtige næringsstoffer og vitaminer i tang? At der er mere jern i tang end i spinat og mere calcium end i mælk?

Jeg blev egentlig først lidt overrasket over at tang spås til at blive et nyt ultra trendy supplement til den nordiske kost, mest fordi de fleste vel forbinder tang med noget ildelugtende noget i vandkanten. Men der skal ikke meget viden til før det er forståeligt. Nye trends indenfor kost og sundhed har det med at tage afsæt i nogle fødevarer som udmærker sig ud over det sædvanlige i forhold til næringsstoffer, antioxidanter, mineraler, fibre og andre af de positive plus ord der er ernæringsrigtige.

Jeg spår tang en stor plads i den finere madlavning, hos den kvalitets og sundhedsbevidste familie og hos den trendy dansker der følger med på moden indenfor kost og nye tendenser.

Læs mere om tang her “Hvad alle bør vide om tang – vi guider dig” og få al den viden der skal til for at tilvælge tang i dit liv!

Spiser du tang og hvad er dine erfaringer?- lad os høre nedenfor!

Posted in Sundhedsblog, Superfood and tagged , , , , .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *