Vintertræthed og vinterdepression- uh den mørke tid er lige om hjørnet!

Kan du mærke det? Jeg kan!
Det bliver mørkere og koldere…og næste weekend stiller vi urene i den retning der gør at eftermiddagene skrumper ind og bliver mørke ret tidligt. Vores dage bliver ædt fra nu af og mange måneder frem- af mørket!

Det er på din egen måde hyggeligt, hvis man formår at skabe efterårshyggen og vinterstemningen med tæpper, the, blade og brætspil, men det er også anstrengende at skulle gabe klokken 17, fordi kroppen tror det er nat.

Jeg kan allerede mærke kroppen skriger på lys og der gik heller ikke mange timer sidste lørdag, før familien var på tur i skoven, da solen skinnede på en kold efterårsdag. Gruer dog alligevel for den næste måned hvor lyset forsvinder.

Hvordan bliver du påvirket af overgangen fra efterår til vinter – fra lys til mørke, fra varme til kulde?

Jeg er en af de trætte, en af dem der skal kæmpe lidt for at komme i gear i starten af den mørke sæson, men jeg er også en af dem der nyder tæpper og blade og brætspil når kroppen og sindet endelig accepterer det uundgåelige- at vinteren er over mig!

Kender du til begrebet vinterdepression og vintertræthed? Ved du nok om hvad der venter 5 % af danskerne om kort tid? Læs de ofte stillede spørgsmål om vinterdepression og vintertræthed her – der er lys at hente – du bliver klogere

Posted in Sundhedsblog and tagged , , .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *