Navigate / search

Danskerne slanker sig som aldrig før

”I en tid, hvor finanskrisen kradser, og hvor de usunde kostvaner er en tikkende bombe under folkesundheden, er det positivt og meget opmuntrende at se den store tilstrømning af danskere, der aktivt opsøger en sundere livsstil,” udtaler Inge Kauffeldt, stifter af De Danske Vægtkonsulenter (DDV). ”Det beviser mere end ord, at der er en stor motivation blandt befolkningen til at ændre tingenes tilstand.”

”Det er ligeledes meget opmuntrende, at det i højere grad end i de foregående år er hele familien, der kommer samlet. Børnene er nu også med. Når man står sammen om vægttabet i familien som et fælles projekt, går vægttabet meget nemmere, og der opstår desuden lidt sund konkurrence i familien. Hvem taber sig mest, og hvem taber sig hurtigst?

Personer fra samme husstand betaler kun for én indmeldelse, når de melder sig ind, og det er der naturligvis rigtig mange, der benytter sig af. ”Selvom der skulle være personer i familien, der ikke har behov for at tabe sig, kan de sagtens spise samme slags mad”, fortsætter Inge Kauffeldt. ”Blot skal de have lidt mere brød, kartofler og ris og måske lidt færre grønsager. Og de dejlige og sunde desserter, som vi har hundredvis af opskrifter på, gør lykke hos alle – også hos gæsterne, der aldrig opdager, at de spiser ’slankemad’.

Som medlem kan man tabe i gennemsnit 1 kilo om ugen, så der går ikke lang tid, før der skal bruges penge på at skifte garderoben ud. Det er der ingen, der er kede af.

”Selvom de fleste vælger at tabe sig af sundhedsmæssige årsager, er oplevelsen af at kunne passe de gamle cowboybukser igen og noget nyt og mere moderigtigt tøj det, der umiddelbart giver medlemmerne den største glæde. Det er samtidig et signal til omverdenen og det helt åbenlyse tegn på, at vægttabet virker, og at man er på vej i den rigtige retning”, slutter Inge Kauffeldt.

Læs mere på De Danske Vægtkonsulenter

Trim kalorierne med SundIndex

SundIndex.dk er en ny hjemmeside, hvor motivation, vægttab og livsstil er nøglebegreberne for øget sundhed og velvære.
Her møder du ingen restriktioner i forhold til, hvad du må eller skal spise. Så længe du holder dig inden for dit individuelt beregnede kaloriebehov, vil du opnå dit ønskede vægttab.
Der logges ind med en personlig profil, og på baggrund af din højde, vægt, dit aktivitetsniveau og størrelsen af dit ønskede vægttab, beregnes dit kaloriebehov.

Du skal taste ind, hvad du spiser i løbet af dagen. Dette gøres nemt og hurtigt, da du kan gemme dine favoritmadvarer. Fødevaredatabasen på SundIndex er stor og fyldestgørende, men kan du ikke finde det, du søger, er det nemt selv at oprette nye madvarer. Desuden har SundIndex en motionsdatabase integreret. Dermed skal du også indtaste, hvilken motionsform du har dyrket og varigheden heraf. Resultaterne har en konsekvent betydning for dit motionsregnskab og du er derfor godt på vej til at forbedre din livsstil og opnå bedre velvære.

På din SundIndex forside får du dagen igennem oplysning om, hvor meget energi du har indtaget, samt energifordelingen i din kost. Når energibalancen er grøn, holder du dig inden for dit beregnede behov, men skifter energibalancen til rød, er det et signal om, at dit daglige behov er overskredet.

Endvidere er ”Dine Daglige Bud” formuleret på SundIndex. Følger du dem, vil de hjælpe dig på rette vej i forhold til et sundt og varigt vægttab og dermed en sund livsstil. Det kan være budskaber som for eksempel at ”spise mere groft” eller om at ”spare på saltet”.
Bliv en del af fællesskabet i SundIndex og benyt vores forum. Her kan du debattere forskellige emner om sundhed, vægttab og motivation med vores øvrige brugere.

SundIndex vil godt fra start og tilbyder derfor de første to måneder gratis ved tilmelding inden den 31.maj!

Læs mere på SundIndex

FitforKids – DKs største vægttabsprogram til børn

Kort før jul fik Danmarks ældste vægttabsprogram til børn FitforKids en fantastisk julegave fra Kulturministeriet; foreningen blev i konkurrence med 70 andre ansøgere udvalgt til at modtage tilskud fra Kulturministeriets og Velfærdsministeriets pulje Idræt for vanskeligt stillede børn. Tilskuddet lyder på i alt kr. 368.000 og giver mulighed for at tilbyde ressourcesvage børn og familier i Storkøbenhavn gratis pladser på de eftertragtede FitforKids-hold i hele 2009.

Puljen er på 10.0 mio. kr. årligt i 4 år og der blev ved denne uddeling bevilget i alt 12.7 mio. kr. til 30 projekter.

FitforKids står nu til at åbne nye hold i kommunerne Brøndby, Ishøj og Høje Tåstrup.

Dermed bliver FitforKids Danmarks største og mest udbredte tilbud til børn, der kæmper med overvægt. FitforKids konceptet, der kombinerer fitness, kostvejledning og et særligt motivationsprogram, kører i forvejen hold på Amager, i Tingbjerg, Vanløse, Ballerup og på Frederiksberg. Med de nye hold har flere end 250.000 børn og unge i Storkøbenhavn mellem 7 og 15 år mulighed for at gå til FitforKids!

Indehaver af Helsekompagniet Tina Thomsen, der har grundlagt FitforKids, udtaler: ”Vi er utrolig stolte af at få, hvad vi oplever som en blåstempling af vores vægttabsprogram ved at få del i midlerne fra Kulturministeriet og Velfærdsministeriet. Vi har arbejdet i 10 år på at få anerkendt vores program, der har kørt siden 1998 og med bevillingen kan vi nu skabe endnu bedre forhold for en af de svageste grupper i vores samfund.”

Pelle Plesner, Chefinstruktør i FitforKids supplerer: ”Hidtil har behandlende tilbud til overvægtige børn været midlertidige og enkeltstående programmer udviklet indenfor kommunegrænsen. FitforKids går på tværs af kommunegrænser og samler det bedste fra alle programmer. Vi får nu et meget større erfaringsmateriale at videreudvikle på. Det er helt unikt og utrolig spændende.”

Blandt de nye initiativer bliver personlige profiler til børnene på www.fitforkids.dk , familie-kostvejledninger, uddannelse af ældre elever i folkeskolen til juniorinstruktører, kurser i praktisk kostvejledning til idrætslærer i folkeskolen samt en kostrådgivnings-hotline.

FitforKids er en NON-PROFIT folkeoplysende forening, der ifølge vedtægterne har som formål: ”at virke til oplysning om, udvikling og afvikling af vægttabs- og træningsforløb, specifikt tilrettelagt for overvægtige og idrætsusikre børn i alderen 7 – 15 år. I foreningens bestyrelse sidder blandt andet tidligere formand for det Nationale Råd for Folkesundhed, prof. dr. med. Bente Klarlund Petersen, direktør Jørgen Ramskov, Nimbus Film/TV og direktør Michelle Hviid, Running Dinner.

Pressekontakt:
Pelle Plesner Madelung
22 16 34 51
pelle@fitforkids,dk

http://www.fitforkids.dk

Udsendt af :
Foreningen FitforKids
Odensegade 9, 4. tv.
2100 Kbh Ø

Succes med din næste slankekur

Det vigtigste, du har brug for, inden du går i gang, er motivation. Uden den rette motivation vil det være meget svært at få succes med at opnå din idealvægt. Det er et absolut “must”, at du føler dig motiveret og har viljen til at opnå resultater. Det er vigtigt, du ved, hvorfor du er gået i gang med dette projekt, og hvad det er, du ønsker at opnå. Skriv ned på et stykke papir hvilke ting i dit liv, som vil ændre sig positivt, når du har nået dine wellness mål. Skriv herefter de ting, som det vil koste dig, hvis du ikke ændre noget. Se på det du har skrevet ned – tænk over det…
Her er nogen af de tips, som jeg personligt har brugt. Jeg håber, de også kan hjælpe dig.

  1. Giv dig selv et par dage til at forberede dig. Brug disse dage til at finde så meget information du kan om din nye livsstil eller dit vægtkontrolprogram. Det vil give dig tid til at forberede dig mentalt på de udfordringer, du vil komme til at stå overfor. Du får også tid til at gå på indkøb efter de rigtige dagligvarer, evt. finde et motionscenter eller et par gode løbesko måske. Afsæt tid til motion og book det ind i din kalender præcis, som var det et vigtigt møde på arbejdet.
  2. Sæt dig et mål for dit vægttab. Find ud af hvad din idealvægt er for dig og sæt en dato for, hvornår du vil nå den. Det er en god måde, hvorpå du kan fokusere på dit mål. Det vil også give din hjerne et klart billede af, hvor du er på vej hen. Skriv dine mål ned og fokuser jævnligt på dem. Skriv dem evt. på et lille kort, som du kan have liggende i din pung eller håndtaske eller sæt det på køleskabsdøren. Når du har lidt ekstra tid, så tag dit kort frem og se på det.
  3. Beslut dig for hvilket program og hvilken plan du vil følge. Hvis du f.eks. vil øge proteinmængden i din kost, så køb kylling, kalkun, tun og æg så du har det i huset. Hvis du vil starte med en udrensning først så køb friske citroner til at komme i dit vand og start med at drikke 3-5 glas hver dag de første par dage. Sørg for du har frisk juice hjemme og tilgang til rent vand.
  4. Begynd at se dig selv leve den nye sunde livsstil. Forestil dig, hvordan det vil være, hvordan du vil have det med dig selv, og hvordan du vil se ud. Det at se sig selv nå målet,(inden du fysisk realiserer dit mål) er en understregning af din målsætning. Det giver dig et mentalt klart billede af, hvor du ønsker at bevæge dig hen. Du kan gøre det ved at se dig selv træne eller spise sundt. Du bør også forestille dig, hvordan du ser ud, når du har nået dit mål. Se dig selv hoppe i smart tøj, som sidder perfekt og får dig til at se fantastisk ud, og føle dig rigtig godt tilpas.
  5. Drik Vand- hvor utroligt det end lyder er vand et af de aller vigtigste komponenter til din succes. Drik 8 glas om dagen eller mere hvis du træner. Vand renser din krop, giver mæthedsfornemmelse og indeholder næsten ingen kalorier. Undgå kalorie rige drikke som sodavand, øl og vin. Brug kalorierne på sund mad i stedet for at drikke dem. Husk det er de små beslutninger, du tager hver dag, som sikrer din succes.

Jeg ønsker dig held og lykke med dit ønske om at forbedre din sundhed, føle dig godt tilpas og tabe dig.

Om forfatteren

Wellness coach og selvstændig forhandler af Herbalife. Besøg os på http://www.slankeshoppen.dk
Artiklen er fra: Gode Artikler – Succes med din næste slankekur