Chokolade, flavonoider og antioxidanter

Chokolade har i mange år været rost for sine ‘sunde’ egenskaber – men hvad der det egentlig du skal vide om chokolade for at kunne fylde dig med de mørkebrune herligheder uden at du får dårlig samvittighed?

Mørk chokolade - uhmm

Mørk chokolade - uhmm

Chokolade er lavet af cacaobønner og indeholder en ret stor mængde af naturstoffet flavonoider , som fungerer som antioxidanter. Og som du måske ved, er det blandt andet antioxidanter der beskytter dig mod de skadelige effekter af frie radikaler. Ser man på de forskellige typer af chokolade, er der langt flere flavonider i mørk chokolade. Faktisk er indholdet af antioxidanter i mørk chokolade næsten 8 gange højere en det man for eksempel ser i jordbær. Flavonoider har også en gavnlig effekt på blodtrykket – se for eksempel denne artikel i Berlingske.dk.

Mørk chokolade giver sundt hjerte

Der skal faktisk ikke ret meget mørk chokolade til før du opnår de positive effekter – i artiklen der linkes til ovenfor var der målbare forbedringer af forsøgspersonernes blodtryk ved indtagelse af 100 gram chokolade per dag.

En af de mest markante gevinster ved at spise mørk chokolade må nok siges at være den blodtrykssænkende virkning, men derudover viser det sig også at man med moderat indtag af mørk chokolade kan sænke sit kolesterol-værdier (LDL kolesterol) med op mod 10%.

Udover at sænke blodtrykket og beskytte dit hjerte, har chokolade også en række andre positive sider:

  • det smager godt
  • chokolade stimulerer produktion af endorfin, hvilket giver en følelse af velvære (endorfin er kroppens eget morfin)
  • chokolade indeholder serotinin som har en anti-depressiv effekt
  • chokolade indeholder theobromin, koffein og andre substanser, der virker opkvikkende

…men husk at det er den mørke chokolade, der giver det bedste udbytte.

Bliver man ikke tyk af chokolade?

Du kan naturligvis ikke spise ubegrænsede mængder af mørk chokolade uden at det har konsekvenser for din vægt – men når det så er sagt, så er det godt at vide at en stor del af den fedt, der trods alt er i chokolade faktisk består af to ret sunde former for fedt – stearinsyre og oliesyre. Du kan læse mere om indholdet af fedt i chokolade i denne kommentar af Arne Astrup på Ernæring og Sundhed.

5 gode råd om chokolade

Råd 1: Spis chokolade – men husk kalorierne
Selvom mørk chokolade har mange gode egenskaber, skal du som nævnt ovenfor ikke bare spise løs. Chokolade er et høj-kalorie og fedtrigt produkt. Som nævnt ovenfor kan man opnår positiv effekt af chokolade ved spise omkring 100 gram per dag. Du skal bare huske at se hvor mange kalorier, du indtager via den chokolade, du spiser – og så balancere resten af dit madindtag derefter. Skær ned på andre søde sager eller tag trappen et par gange mere.

Råd 2: Smag chokoladen
Chokolade kommer i et hav af varianter, blandinger og smagsvarianter – og der er mere end 300 forskellige elementer og smagsstoffer i enkelt bid chokolade. Som med kaffe og vin er der professionelle chokoladesmagere, der har udviklet en hel terminologi til at beskrive chokoladens egenskaber som fx lugt, smag og fasthed.

Råd 3: Gå efter den mørke chokolade
Mørk chokolade har langt flere antioxidanter end mælkechokolade eller hvis chokolade (som næsten ikke indeholder flavonoider). Et godt råd er at gå efter chokolade med højt indhold af ren kakao (over 65%).

Råd 4:  Spis din mørke chokolade ‘straight’
Du kan få mørk chokolade i et hav af varianter og smagsoplevelser – men hvis du har de sunde briller på, så gå efter de produkter, der spiffer den mørke chokolade op med nødder, chili, appelsinskræl eller lignende. Så snart der er caramel, nougat eller andet fyld i, øges sukkerindholdet bare og du får ikke helt det samme ”sunde’ udbytte fra din mørke chokolade.

Råd 5: Undgå mælk
Det her kan godt gøre lidt ‘ondt’. Men selv om mange elsker at drikke et dejligt glas mælk til chokoladen, så peger en del forskning i retning af at kroppens optagelse af antioxidanter hæmmes hvis man indtager antioxidanterne sammen med mælk. Hvis du skal have noget til chokoladen, så prøv med en kop friskbrygget, sort kaffe – der også indeholder mange antioxidanter.

Posted in Kost and tagged , , , , .

One Comment

  1. Hi

    ovenstående er et interessant indlæg-fyldt med megen information om
    chokolade. Det er ikke kun kroppen der har gavn af chokoladen, ud fra
    et socialt synspunkt har chokolade altid været med til at binde
    mennesker sammen, således byder vi gerne gode venner-nye og
    eksisterende-og familie på et godt stykke chokolade. Stemningen stiger
    grundet kroppens dannelse af endorfiner-vi hygger os.
    Chokoladens kvalitet afhænger meget af de ingredienser der bruges. Jo
    mørkere chokoladen er desto mindre burde andelen af kakaosmør værre.
    Det er nemlig ikke kakaosmørret der har positive effekter, men
    kakaomassen. Jo billigere chokoladen er desto mere sandsynlig er det,
    at der stadig bruges en større andel af det “kedelige” kakaosmør.
    Last but not least – chokoladeklubben Kahkow tilbyder håndlavet dansk
    kvalitetschokolade i en række forskellige tilbud. Se mere på http://www.Kahkow.
    dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *