Raw Food – 10 spørgsmål og svar

Her er 10 spørgsmål og svar om Raw Food – læs dem og bliv klogere på den nye trendy tendens indenfor mad

Hvad betyder Raw Food?
Raw Food betyder Rå kost og er navnet på mad der er ukogt og uforarbejdet.

Hvorfor spise Raw Food?
Raw Food spises for at bevare en så høj og optimal næringsværdi i maden. En næringsværdi som ellers tit går tabt under varme og forarbejdning. Raw Food har et højt indhold af vitaminer, enzymer og andre vigtige næringstoffer.

Hvem spiser Raw Food?
Raw Food kan spises af alle der tænker over hvad de putter i munden. Raw Food kan integreres som et led i den daglige mad-tankegang eller man kan blive rawfooder, som er betegnelsen for folk der lever 80% eller mere af tiden på Raw Food. Raw Food er blevet en hip og trendy betegnelse i DK.

Hvad er specielt ved Raw Food?
Raw Food er specielt fordi de bryder med tanken om traditionel forarbejdet mad. Raw Food har et højt indhold af vigtige næringsstoffer og kræver omtanke at lave, fordi det ligger et stykke vej fra frikadeller, kartofler og brun sovs.
Raw Food er mad, hvor indholdet af enzymer, vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer er optimalt, da de ikke er blevet nedbrudt ved opvarmning eller anden forarbejdning.

Hvilke ingredienser er typisk i Raw Food?
De 5 vigtigste fødevaregrupper i Raw food kost er:

  • Bladgrønt, spirer og vilde urter- De grønne grøntsager har et højt indhold af protein, kalk, magnesium og klorofyl. Vilde urter indeholder flere næringsstoffer end salater og indeholder mange forskellige plantekemikalier med gavnlig virkning på kroppen. Spirer indeholder protein, mineraler og enzymer.
  • Bær og superbær- Bær indeholder mange antioxidanter – Hindbær, jordbær, solbær, blåbær, stikkelsbær, hyld, hyben, ribs og de mere eksotiske som gojibær og acai bruges i Raw Food.
  • Grøntsager i alle farver – sørg for at få noget fra hele paletten hver dag: Gul, orange, rød, grøn, blå, lilla, brun. Alle disse pigmenter er nemlig antioxidanter og plantekemikalier – de har alle en særlig og god virkning.
  • Nødder, kerner og olier – Hampefrø, mandler, valnødder, hørfrø, avocado – som alle indeholder essentielle olier for vores hud og hjerne. Hver en celle i kroppen har brug for det gode fedt.
  • Tang og alger – Tang og alger som fx Chlorella og Spirulina. Tangplanter har været anvendt som mad samt lægemiddel i mindst 8.200 år. De er uforlignelige som næringskilde, da de indeholder mindst 10 gange så mange mineraler som planter, der dyrkes på landjorden, og de er utroligt rige på vitaminer.

Hvor kan jeg finde Raw Food?
Hvis du vil på café og spise Raw Food kan du prøve 42 Raw i Pilestræde i København eller The Raw Tribe i Blågårdsgade i København. Men du kan også lave Raw Food selv.

Hvordan laver man Raw Food?
Raw Food laves på forskellig vis, men fælles for al maden er at det kun må opvarmes til 42 grader. Det giver sine begrænsninger, da kød, mælk og brød fx ikke lever op til de krav. Men det betyder ikke at man skal undvære det, det er fx bare anderledes brød og mælk der bruges i Raw Food. Som eksempel kan nævnes brød lavet på tørret løg, kerner og olier samt nøddemælk.

Er Raw Food slankemad?
Meget Raw Food mad vil virke slankende hvis det er det man hovedsageligt lever af. Men Raw Food er også kager lavet på fx nødder, dadler og kokosolie og de har et højt kalorietal. Man kan altså sagtens finde Raw Food mad, som man ikke nødvendigvis taber sig af at spise.

Er Raw Food økologisk?
En stor del af ingredienserne er økologiske, hvis du køber Raw Food på rigtige Raw Food caféer, men Raw Food er jo også de gulerødder og den salat du selv køber og her bestemmer du jo selv. Tankegangen bag Raw Food er dog at råvarer som udgangspunkt bør være økologiske.

Hvor stammer Raw Food fra?
Raw Food er meget udbredt i USA , Paris og flere steder i verden. Det har nu fået sit indtog i Danmark og er godt på vej til at blive et meget omtalt begreb.

Læs vores uddybende artikel om Raw Food her

Læs vores anmeldelse af caféen The Raw Tribe.

Posted in Raw Food and tagged , , , .

One Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *