Sukker gør dig sulten

sukker-sult-2Har du problemer med at tabe dig? Så bør du måske kigge nærmere på kulhydraterne i din kost . Undersøgelser har nemlig vist at store mængder kulhydrat i form af bl.a. sukker og hvidt brød stimulerer din appetit og får dig til at spise mere.

Den gode smag giver appetit

Vores daglige fødeindtag bliver i høj grad bestemt af hvor godt maden smager og hvordan den ser ud og lugter.

En af grundene til at mange mennesker i dag indtager for meget energi er, at de frådser i velsmagende mad og læskedrikke som indeholder
store mængder kulhydrat i form af sukker og forarbejdet stivelse.

Men hvis du vil spare på kalorierne bør du samtidig spare på sukker og stivelse. Undersøgelser har nemlig vist at et højt indtag af nævnte
kulhydrater stimulerer din appetit og får dig til at ignorere den naturlige fornemmelse af mæthed som din krop er udstyret med. Den
manglende stopklods får dig til at indtage for meget, uden hensyn til hvor sulten du var, da du begyndte måltidet.

Kulhydrater

Kulhydrater udgør over halvdelen af energien i menneskers føde. De energigivende kulhydrater inddeles i sukkerarter og stivelse. Kulhydraterne kan være enten simple eller sammensatte, alt efter hvor lange kulstofkæder de består af.  Sukker er et kortkædet, simpelt kulhydrat. Hvidt sukker, frugtsukker og druesukker hører til sukkergruppen.

Stivelse er et langkædet, sammensat kulhydrat, som findes i planter, f.eks. i korn og rodknolde. Globalt set er stivelse den vigtigste
energikilde i menneskers kost.

”Hurtige” kulhydrater

Forskerne har undersøgt hvor hurtigt kulhydrater optages i kroppen, og har fundet ud af at simple sukkerarter som f.eks. almindeligt bordsukker, absorberes mere effektivt end uforarbejdet stivelse. Sukker optages fuldstændig mens stivelse fra naturens side er indkapslet i en hård ufordøjelig kapsel af plantefibre som sænker fordøjelsestiden i tarmen.

Når stivelsen forarbejdes, d.v.s. når kornets skaldele fjernes, bliver stivelsen i mange tilfælde hurtigt fordøjeligt.

Et eksempel er fremstillingen af hvedemel hvor alle de hårde ufordøjelige plantedele fjernes, så kun den rene stivelse fra hvedekornet er tilbage. Forarbejdningen betyder at kroppen har meget lettere ved at omsætte stivelsen og konsekvensen er at hvedemel optages næsten lige så hurtigt som sukker.

Sukker i blodet

Når du indtager mad med meget sukker eller forarbejdet stivelse stiger dit blodsukker hurtigt.

Hvad er blodsukker?

Når kulhydratholdige fødevarer fordøjes omdannes kulhydraterne til sukkerstoffet glucose. Glucosen optages i blodet, heraf navnet blodsukker, og bruges som ”brændstof” i kroppens celler. Blodets indhold af glucose varierer i forhold til fødeindtaget. Når blodsukkeret stiger udskilles store mængder af hormonet insulin . Insulin fører sukkeret ind i kroppens celler og derfor tømmes blodet hurtigt for sukker. Det lave blodsukker stimulerer appetit og sult.

Hvis du spiser meget sukker og forarbejdet stivelse vil du altså få trang til at spise oftere og mere. Dette kan på lang sigt føre til overvægt.

Sukker gør dig fed

I de senere år er antallet af overvægtige mennesker steget katastrofalt i de vestlige lande. En del af forklaringen skal sandsynligvis findes i de ændrede kostvaner i forhold til kulhydrat. Vi indtager i dag flere forarbejdede kulhydrater – f.eks.i form af hvidt brød og sukker – og dette kan være en medvirkende årsag til vægtproblemer.

At forblive slank er et spørgsmål om balance !

For at undgå vægtstigning skal der være balance mellem den mængde energi du indtager og den energi din krop bruger totalt. Madens indhold af proteiner, fedt og kulhydrat omdannes til energi som bruges til at opretholde alle vores vigtige livsfunktioner. Hvis der er energi i overskud bliver det lagret som fedt, også selvom energien stammer fra kulhydrat. Nogle overvægtige har et lavt stofskifte som bevirker at de hurtigt tager på. Men de mest almindelige årsager til fedme i de vestlige lande er simpelthen mangel på motion og for meget mad.

”Slankende” kulhydrater

Hvis du vil slanke dig, eller vil undgå at tage på, bør du holde dig fra mad og drikke med store mængder tilsat sukker så som slik, sodavand og kager. Du bør samtidigt begrænse dit indtag af forarbejdet stivelse ved f.eks. at spise mindre hvidt brød. Spis i stedet groft brød, gryn, grøntsager, frugt, bælgfrugter og fuldkornsris og -pasta.

Disse madvarer indeholder mange fibre og bliver fordøjet langsommere. Derfor vil du føle du dig mæt i længere tid ad gangen og på den måde
vil du automatisk spare på kalorierne.

Kilder:

Appetite, the journal for research on intake and dietary practices
their control and consequences, volume 3 number 3, sep 1982” The role
of carbonhydrates in appetit, hunger and obesity”, P.J. Geiselman and
D. Novin.

American journal of clinical nutrition, july 1995 volume 62, number
1(s).” Sugars and blood glucose control”, Thomas MS Wolever and
Janette Brand Miller

Om forfatteren

Tine Hald, Sundfo Af ernærings- og husholdningsøkonom  Tine Simonsen Hald
Tine Simonsen Hald er ernærings- og husholdningsøkonom med speciale i human ernæring, formidling og vejledning. Tine har bl.a. undervist i hygiejne, udarbejdet vægttabskursus og skrevet artikler på blandt andet www.sundfo.dk. Ovenstående artikel er oprindelig publiceret på www.sundfo.dk, hvor du  kan finde en lang række spændende artikler om kost og ernæring.

Posted in Kost and tagged , , , , .

3 Comments

  1. Pingback: www.anyhed.dk

  2. God artikel Tine!

    Jeg har selv oplevet hvordan et mindre indtag af kulhydrater kan give vægttab. I dag spiser jeg eks. havregryn og andre grove kulhydrater – istedet for hvidt brød, slik, sukkerholdige drikke m.m. – hvilket jeg har tabt 23 kilo ved at gøre/kombineret med motion. Har iøvrigt skrevet om mit vægttab her, og det vil da kun gøre mig glad, hvis andre kan bruge det til noget: http://www.oza.dk/effektiv-slankekur-der-virker-helt-gratis-1302.htm

    • Hej Rune.
      Mange tak for din kommentar :-). Spændende, at læse om hvordan du selv har fået mindre sukker og flere grove kulhydrater ind i hverdagen, og om hvordan du har grebet det an rent praktisk. Jeg er sikker på, at din fortælling kan være god inspiration for andre, der gerne vil i gang med at ændre deres madvaner.

      Mange hilsner

      Tine

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *