Smuk hud gennem kosten- få svarene her!

Vi har kigget på diverse ekspertudtalelser fra blade, bøger og hjemmesider og fundet 8 fantastiske råd der går igen, hvis det drejer sig om at spise sig til smuk og flot hud. Få de brugbare tips her og se hvor tæt du er på eller hvad der måske kan inspirere dig i hverdagen. Husk at ændringer i kosten først fører til resultater efter noget tid- så hav tålmodighed og giv det mindst 3 måneder.

1. Vand

Vand er super vigtigt for en smuk og pæn hud. Mangel på væske og vand viser sig fx ved tør og grå hud. Så vand i glasset og nyd det på alle tidspunkter af dagen. Det er vand og urtethe der gælder i hudens væskeregnskab.

2. Nødder

Nødder er rige på de sunde Omega fedtsyrer og dem kan din hud godt lide. En håndfuld nødder hver dag sikrer dig en effekt af de sunde fedtsyrer.

3. Fuldkorn

Fuldkorn holder sukkertrangen væk. Spiser du fulkorn til dine måltider og mellemmåltider, så får du ikke den samme lyst til at kaste dig over søde sager. Sukker er ikke særlig fremmende for sund og frisk hud og fuldkorn kan hjælpe med at holde sukkeret for døren. Så drop hvid mad- toast, hvid pasta og pomfritter og indfør fuldkorns alternativer.

4. Stop rygning

Røg har en aldrende virkning på huden. Stopper du med at ryge, vil du formodentlig kunne se en forskel i hudens fremtoning. Der er ikke så meget mere at sige til det.

5. Spis alle farver grøntsager

Spis grønt med alle farver. Hvis du spiser både grønne, røde, gule og hvide grøntsager, er du sikker på at få alle de vitaminer, du har brug for. Spiser du grøntsagerne rå, får du mest vitamin og næring ud af dem.

6. Spis sunde olier

Sunde olier giver kroppen og huden sunde fedtstoffer at arbejde med. Fedtforskrækkelse kan give tør hud. Du kan fx gå efter olivenolie, avocado-olie eller den sammensatte Livets Olie med en unik blanding af essentielle fedtsyrer.

7. Få nok D-vitamin

D-vitamin har betydning for dannelsen af nye hudceller. En grundlæggende egenskab, der er vigtig for en hud der ser ny, sund og frisk ud. Mange mennesker lider af D-vitamin mangel, så sørg for at se din kost igennem eller suppler med kosttilskud især om vinteren hvor kroppen ikke danner så meget D-vitamin selv pga manglende udsættelse for sollys. D-vitamin får du gennem fede fisk som fx laks og makrel og æggeblommer.

8. Bær, appelsiner og andet frugt

Bær har en høj koncentration af antioxidanter og bør derfor være én af de ting, du spiser, hvis ikke hver dag, så ofte. Store mængder af antioxidanterne sidder i skallen på frugt og bær, så skræl det ikke,  køb i stedet økologisk og slip for sprøjtegiftene.

Arbejder du med din hud? Hvad gør du for at holde din hud frisk og strålende? Lad os høre nedenfor!

Billede: drinking water3 from Crestock Stock Photography

Posted in Skønhedstips, Sundt indhold i kosten and tagged , , , .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *