Superfood – sundhedsboost -vi guider med basisviden!

Superfoods er oppe i tiden. For den moderne og sundhedsbevidste kvinde er superfood ikke et ord, der klinger fremmed. Men hvad er en superfood egentlig og hvilke typer er der? Måske kan du blive inspireret til at udvide dit superfood repertoire – vi guider dig basisviden med tips og nye ideer til at bruge superfood – lige til at integrere i hverdagen.

Gojibær topping

Gojibær topping

Hvad er superfood?

Superfood er fødevarer med et særligt højt indhold af næringsstoffer, som giver mange sundhedsfremmende effekter fra bare en lille mængde af fødevaren. Superfood findes både indenfor frugt og grøntsager og andre fødevarer.
Temmelig tiltalende ik? – specielt fordi det ikke er særlig svært at integrere superfood i din nuværende kost – med basisviden om hvad du skal putte i kurven og hvordan du bruger det, så kan din sundhed boostes ved hjælp af superfood. Vi har lavet en liste over de mest omtalte superfoods for tiden – print den eventuelt ud og hæng op som inspiration.

Superfood frugt og grønt

Fælles for alle nedenstående superfoods er, at eksperter og undersøgelser viser de har en sundhedsfremmende og forebyggende virkning på en række områder i kroppen.

Aroniabær; Aroniabærrene er kendt for deres høje, naturlige indhold af vitaminer (karoten/provitamin A, B2, B6, B9, C og E), mineraler som fx. jern, jod og calcium samt de naturlige farvestoffer, polyfenoler, bioflavonoider og anthocyaniner, der alle er antioxidative – dvs. beskytter kroppen mod de frie radikaler. Aronia er den stærkeste enkelt antioxidant, man kender i naturlig form, og er derved den optimale beskyttelse mod de frie radikalers skadevirkning.

Brug dem som saft, fås i forskellige afskygninger, i dine smoothies, marmelade eller bag dem med grøntsagerne i ovnen.

Blåbær; Blåbær har aktive stoffer som tannin, flavonglykosid og athocyanin, sidstnævnte er en meget kraftig antioxidant. Bærret har samtidig et højt indhold af vitaminerne A og C. Blåbær menes at have stor indvirknig på de frie radikaler i kroppen.

Brug dem som snack uden andet, på havregryn med mælk, i muffins, i dine smoothies eller på desserten

Chiafrø; Chiafrø er små lille frø med stor næring. De har en række næringsstoffer i stor koncentration i forhold til deres størrelse. Chiafrø indeholder den vigtige fedtsyre Omega 3. De er proteinrige, fyldt med kostfibre og fyldt med mineraler som calcium og magnesium

Brug dem i dit bagværk. Tilsæt frøene samt lidt vand til de opskrifter du i forvejen bruger og få ekstra sundhed i brødet. Chiafrø er smagsneutrale og derfor nemme at bruge. Ønsker du smag, så rist dem så de får en nøddeagtig smag. Husk at købe godkendte chiafrø fx af mærket Original Chia.

Goji bær; Goji bær er smækfyldt med antioxidanter, vitaminer, mineraler og aminosyrer. De indeholder 18 aminosyrer, 8 essentielle for mennesket, 21 mineraler fx jern, zink og kobber, vitaminer som B1, 2, 6 samt C og E, sunde umættede fedtsyrer samt 5 karotenoider som er antioxidanter.

Brug dem på morgengrøden, i den hjemmelavede müsli, i salaten, som pynt på kager, i boller eller som snack i en skål med nødder, figner eller andet.

Granatæble; Granatæblet kan med et ekstremt højt indhold af antioxidanter, være med til at holde din krop ung og forebygge alvorlige sygdomme.

Brug det i dine smoothies eller i dine salater. Det ser flot ud samtidig. Husk det er kun kernerne inde i æblet du kan bruge. Du kan også drikke granatæblesaft og få boostet sundheden ad den vej.

Superfood andre fødevarer

Mørk chokolade; Mørk chokolade er lavet af cacaobønner og indeholder en ret stor mængde af naturstoffet flavonoider , som fungerer som antioxidanter. Ser man på de forskellige typer af chokolade, er der langt flere flavonoider i mørk chokolade. Faktisk er indholdet af antioxidanter i mørk chokolade næsten 8 gange højere en det man for eksempel ser i jordbær. For at få antioxidanterne skal du gå efter mørk chokolade med et cacoindholde over 65 %.

Brug det som snack, til desserter, til kager og når sukkertrangen melder sig

Tang; Tang har et overlegent højt indhold af vitaminer, mineraler og fibre, og de færreste andre fødevarer kan hamle op med det. Det indeholder 10 gange mere jern end spinat og 10 gange mere calcium end mælk. Tang indeholder også enorme mængder af proteiner, sporstoffer og essentielle umættede fedtsyrer som omega-3, der er nødvendige for hjernens udvikling og menneskets sundhed.Tang indeholder desuden et stof, der kan binde skadelige tungemetaller og giftstoffer, så de udskilles hurtigere fra kroppen.

Brug det i suppe, som drys på salat eller kartofler, som krydderi i stedet for salt (da tang er meget salt i sig selv), til sushi eller i tørret form som pulver til sin smoothie

Wheatgrass; Wheatgrass eller hvedegræs indeholder mange enzymer. Det er samtidig rigt på klorofyl og bioflavonoider. Wheatgrass er en glimrende naturlig mineralkilde og er særlig rigt på magnesium, calcium og kalium. Det indeholder vitaminerne A, C og E

Brug det i dine juicer eller smoothies eller som et sundhedsshot

Vælg nogle superfoods ud og start der, men med tiden vil du måske nå igennem dem allesammen i årets løb. Når man omlægger sine vaner og køber anderledes, går der et stykke tid før det føles naturligt at integrere fødevarene i kosten automatisk. Men der er god grund til at automatisk at putte superfoods i den daglige kost.

Bruger du andre superfood i dagligdagen end dem vi har sat fokus på her? Fortæl om dem nedenfor!

Billede fra Flickr

Posted in Superfood and tagged , , , , , , , , , , .

2 Comments

  1. Jeg spiser nogle gange hampefrø, spirulina, gingko biloba.. Drikker grøn og rød te. Broccoli kan vel også siges at være en superfood… og for den sags skyld grønkål, generelt kål.. :-)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *