Hvilken sport skal du dyrke i 2014?

Der er rigtig mange sportsgrene i Danmark, hvilket kan gøre det noget svært at finde ud af, hvilken sport man skal dyrke. Det nytter ikke noget at dyrke en sport halvt. Når du går ind i en sport skal det gøres ordentligt – og derfor er det vigtigt at du vælger en sport, som siger dig noget. Ikke bare fordi det er sundt.

I denne artikel kommer jeg med fem bud på en sports/motionstype, som du kan dyrke i 2014.

Hvilken sportstype du vil dyrke er helt op til dig selv, men i al fald får du her noget inspiration. Om ikke andet, så håber jeg at du kommer i gang med at dyrke en sport. Det er sundt – og du får et friskt pust i hverdagen.

Fodbold – dyrk fodbold på hobbyniveau

Ingen siger at du skal være den nye Cristiano Ronaldo. Og alderen er sikkert heller ikke til det, vel?

Du kan sagtens dyrke fodbold på hobbyniveau. Meld dig ind i den lokale fodboldforening og mød op til træning et par gange om ugen. Hvis der ikke er en fodboldforening i nærheden, så fortvivl ej. Der er sikkert en fodboldbane et sted – lån den, sammen med et par venner/veninder.

Man behøver ikke være ung for at spille fodbold. Man forbrænder rigtig mange kalorier ved at spille fodbold, fordi man stort set aldrig står stille på banen (med mindre man er doven – eller målmand).

Cykling – den helt store trend

Danmark er et cykelland. Mange udenlandske hovedstader ser meget op til København, fordi trafikken bliver afviklet meget bedre end i andre hovedstader (selvom der stadigvæk er kø). Dette skyldes at danskerne elsker at cykle.

Men hvorfor gør du ikke cykling til din sportsgren?

I alle landets store byer er der cykelklubber, som du kan cykle med. Du kan cykle alt fra 10 km et par gange om ugen, til flere hundrede kilometer et par gange om ugen. Desuden, hvis du heller selv vil cykle, eller sammen med et par venner/veninder, kan du sagtens gøre det.

Der er ingen tvivl om at cykling er populært. Tour De France slog i 2013 seerrekorder herhjemme i Danmark – og der er ingen tvivl om, at rekorden også vil blive slået i 2014. Cykling er for alvor blevet populært.

Tennis – en anderledes, men spændende sport

Tennis har altid været populært, og lagt på et stabilt popularitetsniveau.

Tennis er uden tvivl en rigtig god form for motion, fordi at man både skal bruge hjernen og kroppen. Man skal tænke taktisk hvilket er godt for at få de små grå i gang, samtidigt med at man skal løbe rundt på banen for at slå til bolden.

Tennis er meget spændende – og for folk som ikke gider at løbe flere kilometer, men stadig forbrænde en masse kalorier, er tennis den helt rigtige sportsgren.

For bare få år siden var tennis udstyr dyrt. Det er det på ingen måde mere, takket være e-handel og en stigende popularitet.

Golf – stille, men sundt

Golf har altid været en populær sport i Danmark. Mere end 150.000 mennesker går regelmæssigt (flere gange om måneden) til golf.

Golf er en meget anderledes sport, forstået på den måde, at man ikke skal løbe eller anden stor fysisk aktivitet. Dog er det stadigvæk rigtig sundt, da du får bevæget alle dine muskler på en sund og naturlig måde. Når man spiller golf, skal man gå meget – og hvis der er noget der er sundt for din krop, så er det at gå.

Golf er ikke så dyrt som man går og tror. For et par tusinde kroner kan du nemt komme i gang med golf – både mht. udstyr og tilmelding i en golfklub.

Løb – den hurtige sport

Hvis du ikke har særlig meget tid i hverdagen, kan det være svært at finde tid til en cykeltur på 100 kilometer eller en tur ned til tennisklubben.

Med løb er der ingen undskyldninger.

At løbe er meget sundt for din krop, du forbrænder rigtig mange kalorier, og så er det hurtigt. I hvert fald, hvis du er nybegynder. En løbetur på 5 km tager omkring en halv times tid, hvilket alle har tid til. Hvis du kommer op at løbe 10 eller 20 km, skal du bruge længere tid på det – men så forbrænder du til gengæld også meget mere.

Løb er effektivt – i hvert fald hvis du vil være sund og tabe dig.

Det var de 5 sportsgrene jeg ville præsentere dig for. Jeg håber du er blevet klogere på, hvilken sportsgren du skal vælge. Husk – det handler om at komme op af sofaen og få noget ud af dagen. Med motion bliver du ikke blot gladere – du får også en flottere krop og meget mere selvtillid!

 

Gå i krig – jeg ved du kan!

Denne artikel er skrevet af Casper Jensen, der til dagligt ejer en webshop med salg af tennisudstyr, samt en boligportal med informationer om alt fra boligadvokater til selvsalg.

Posted in Motion and tagged , , , , , .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *