Sundhed på nettet

Pressemeddelelse fra Sunde Valg:

Kender du din sundhedsprofil? Tjek din sundhed online, hold styr på kalorierne, få øvelser og ideer til sundere valg på www.sundevalg.dk
De færreste af os har helt tjek på, hvordan det står til med vores sundhed. Og det koster. Usund livsstil er fx årsag til 50 procent af alle de sygdomme, der rammer danskerne. Hvis man ikke plejer sin krop lever man ikke alene kortere, livskvaliteten bliver også væsentligt nedsat.

Nete Bogetoft, som er fysioterapeut og master i sundhedspædagogik, har derfor lavet en ny hjemmeside, hvor ideen er, at det skal være sjovt og nemt at være sund. Løftede pegefingre er ikke særligt motiverende. Desuden er der typisk mange måder at forbedre sundheden på. Der er fx ingen grund til at gå i workout-center hvis man bedre kan lide at slå græsplæne eller sjippe med børnene. Og der er ingen grund til omlægge sine madvaner helt, når små ændringer ofte kan have stor effekt.

Vidste du fx at
– 100 g rosiner indholder samme antal kalorier som fra 1.5 kg Honning Melon.
– 1 times græsslåning forbrænder samme antal kalorier som en halv time i ro-maskine med meget hård belastning.
– En gåtur på 10 km er nødvendig for at forbrænde 100 g fyldt chokolade

På hjemmesiden kan man holde regnskab med indtag og forbrug af kalorier. Man kan også sammenligne fødevarer og motionsformer. Det gør det lettere at finde gode alternativer.

På sitet kan man også lave et grundigt online sundhedstjek. Med 70 forskellige tests er der nok at tage fat på. Kender du fx dit kondital ? Eller dit hofte-talje tal? Og ved du om det er godt eller skidt? Du kan vælge mellem simple tjek baseret på kost, motion, rygning og alkohol vaner eller mere grundigere vurderinger omfattende smidighed, styrke, kondition, balance, motivation mv.

Man kan i øvrigt følge sine resultater over tid og sammenligne med andre. Og hvis man ikke er tilfreds kan man finde en række øvelser til forbedring af styrke, smidighed og kondition. Fælles for test og øvelser er det, at de kan laves hjemme og uden særlige hjælpemidler.

Læs mere på SundeValg.dk

Posted in Livsstil & Sundhed and tagged , , , , .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *