Fyrre, Fed og Familiefar…

…ja, altså jeg er ikke helt fyrre, og ‘fed’ er måske også at overdrive lidt – men familiefar, dét er jeg. Og det er også der hunden ligger begravet; og det er der det med fyrre og fed kommer ind. Det er nemlig ret svært at få passet regelmæssig træning ind i en hverdag med 3 børn, der alle kræver tid og opmærksomhed. Før jeg fik børn trænede jeg 8-10 gange per uge, men de sidste 6-7 år har min indsats været meget sporadisk. Det betyder at min krop begynder at brokke sig. Ryggen gør ondt, benene er stive og bakken føles stejlere. Det er ikke lysten der mangler, men det gør planlægning og motivation til gengæld ofte. Så hvad kan jeg gøre for at komme igang? Hvad kan jeg gøre for at finde de aktiviteter, der passer ind i mit liv – og ikke mindst: hvad gør jeg for at holde motivationen?
På en måde er dette website, Wellness & Fitness, en forsigtig start på en rejse mod en gladere krop – og jeg skal hen over de næste par måneder teste forskellige aktiviteter, der kan passes ind i en travl hverdag.

Hvilke problemer udfordringer er der?
Som jeg ser det er der 3 overordnede udfordringer jeg skal overvinde:

  • Planlægning
    Lige nu kan det ikke lade sig gøre at træne efter arbejde samtidig med afhentning af børn etc – derfor må træningen ligge om aftenen.
    Jeg er heller ikke interesseret i at bruge ret meget tid på at transportere mig hen til et sted hvor jeg kan træne – derfor vil det være smart hvis træningen kan foregå herhjemme.
  • Motivation
    Det er typisk kun mig, der deltager i min aktivitet og der er typisk mange andre ting, der pludselig føles enormt vigtige lige præcis på det tidspunkt hvor jeg bør trække i træningstøjet og komme igang. Så hvad kan jeg gøre for at motivere mig selv og holde motivationen i en lang periode? Som jeg ser det er der 3 muligheder: få en makker til træningen, motivér dig selv, giv op. De første 2 er ok – den sidste er ‘not an option’ :-)
  • Manglende viden
    Helt konkret mangler jeg viden og input om de mulige aktivitetsformer og -redskaber, der er sjove og effektive på samme tid. Et godt eksempel på dette er fra messen Sundhed & Livsttil som vi besøgte i oktober. Her stødte jeg på en powerhoop, som jeg efterfølgende har testet og er ret glad for. Eksemplet viser at der sandsynligvis er masser af aktiviteter, træningsformer og -redskaber jeg ikke kender til – og som sikkert alle ville være gode til at få den gamle krop i gang.

Hvad er konsekvenserne af at ikke komme igang?

Konsekvensen af at være fysisk inaktiv er velkendt for de fleste – og har været det længe. Nedenstående citat beskriver dette i en enkel sætning:

Those who think they have not time for bodily exercise will sooner or later have to find time for illness.
Edward Stanley, Earl of Derby (1826-93), British statesman

Dette gælder både for dig som måske ikke har skavanker endnu – og for mig som død og pine skal lave øvelser for ryggen for at venstre ben ikke sover når jeg går mere end 200 meter…

Samtidig er de positive effekter af motion lige så velkendte – kort sagt bliver du glad når du bruger kroppen. De fysiologiske forklaringer omfatter kroppens produktion af endorfiner, og din generelle ydeevne når du er i god form.
Jeg vil slutte dette indlæg af med endnu et citat og et spørgsmål:

What fits your busy schedule better, exercising one hour a day or being dead 24 hours a day?
Randy Glasbergen, Cartoonist

…hvad gør du for at holde dig i gang?

Jeg vil forsøge, at gøre hvad der skal til for, at jeg finder min måde at få familieliv og motion til at gå op i en højere enhed. Følg mig på mandebloggen og bliv introduceret til alle de muligheder du ikke vidste fandtes. Jeg vil afprøve ting og guide dig, give tips og ideer –  måske finder din herigennem din måde at få sammenhæng mellem kroppens kald på bevægelse og familien.
Billede: GiftsforGeezers

Posted in Mandeblog and tagged , , , .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *