Crossfit – funktionel, benhård træning

crossfit træning
crossfit træning

Du har måske hørt om crossfit inden for den seneste tid. Indlæg i nyhederne viser svedige, veltrænede smilende personer, der taler om ‘back to basics’, og steder som ‘Butchers Lab’ og ‘Paideia Gym’ dukker op.

Kort fortalt er crossfit er et styrke- og konditionsprogram bygget op omkring funktionelle øvelser, der udføres under høj intensitet og relativt korte intervaller. Filosofien er at træne så intensivt som muligt, fordi intensiv træning hvor du presser kroppen til det yderste, giver bedre resultater både inden for forbedring af kondition, fedforbrænding og almen styrke. Typisk er træninger bygget op omkring en WOD (workout of the day) og er ofte ikke mere end 5-20 min.

Crossfit er ikke bare en sport – det er en hel træningsfilosofi udviklet af amerikaneren Greg Glassman, der i 2001 startede siden crossfit.com. Hewr bliver der dagligt lagt WODs (Workout Of the Day) ud. et eksempel på en WOD kan være:
7 runder på tid med
10 Wallball shots
20 pound ball
10 Pull-ups
(kilde crossfit.com)

Crossfit stiler efter perfektion indenfor 10 kriterier. På engelsk er disse: cardiovascular/respiratory endurance, stamina, strength, flexibility, power, speed, agility, balance, coordination, accuracy.

..på dansk bliver disse til kondition, styrke, hurtighed, balance, smidighed, kraft, koordination, præcision og behændighed. Crossfit bruger ingen fitness-maskiner til træningen. I stedet har et Crossfit Gym frie vægte, kettlebells, ringe, pull-up stativer, medicinbolde, sandsække, traktordæk m.fl. I bund og grund handler det om at bruge kroppen så funktionelt som muligt.

Mange politi- og militærenheder i USA og Canada bruger crossfit i den fysiske træning af deres enheder netop på grund af crossfits fokus på funktionel styrke, udholdenhed, hurtighed og smidighed (crossfits mål er, at skabe den fuldkomne atlet: et mix mellem gymnasten, vægtløfteren og sprinteren). Lidt frækt kan man måske sige at crossfit udøveren er gadens 10-kæmper. Et af Crossfits mottoer er da også: ”Vores speciale er ikke at specialisere os”.

Hvordan kommer jeg igang?
Crossfit har siden starten haft en meget åben tilgang til træningsprinciper og tilhørende materiale. På Crossfit.com kan du hente videoer, teori om træning, billeder m.m. ganske gratis. Du skal dog lige være opmærskom på at Crossfit er et varmeærke, og at man kun må bruge ordet crossfit kommercielt hvis man er certificeret/affilieret med Crossfit Inc.

I Danmark er antallet af crossfit steder også støt stigende – vi har lavet en oversigt der kan hjælpe dig med at finde dit crossfit-træningscenter: Hvor kan jeg træne crossfit.

Billede lmpicard

Posted in Crossfit and tagged , , , .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *