Zumba – Danmarks nye fitness-dille

Zumba dans

Zumba dans

Zumba er blevet Danmarks nye fitness-dille. Der er Zumba allevegne. Men hvad er det for en træningsform og hvem kan være med? Læs med her og find ud af hvor du kan afprøve om Zumba er noget for dig?

Zumba har ramt bredt og har fået såvel unge som gamle ind i fitneslokalerne for at svinge hofterne. Træningen er et populært træningsprogram, inspireret af latinamerikanske danse.

Ordet “Zumba” betyder at bevæge sig hurtigt og have det sjovt, og det er en meget dækkende beskrivelse for denne motionsform, som er en ny form for danse-fitness med humørspredende intensitet. Zumba er ‘opfundet’ af columbianeren Beto Perez ud fra et princip om sjov træning der får pulsen op og kalorierne brændt af. De små og enkle koreografier i zumba hentet fra både salsa, samba, merenge og cumbia, hvor man hurtigt kan lære trinene og koble hovedet fra, så kroppen får frit løb.

I Zumba bruges der hurtig “latiner musik” som sammen med enkle dansetrin bevirker at forbrændingen kommer i vejret og kroppen fyldes med energi –  Zumba er sjovt og nemt at lære.

Zumba er ikke noget man danser med partner. Zumba danses uden partner, og træningen består af opvarmning ved hjælp af enkle dansetrin, bevægelser som øger pulsen, mindre danseserier og afslutningsvis udstrækning af krop og muskler.

Zumba er kendetegnet ved bløde bevægelser, løse hofter, sved på panden og smil på læben. Alle de monotone pumpebevægelser fra aerobic er skiftet ud med dansetrin, bløde arme og hofter. Energien i Zumba kommer fra de latinamerikanske rytmer, de blandede dansetrin som initierer den hårde konditionstræning. Man får  rigeligt med sved på panden.

Zumba er sjovt, og det er svært ikke at blive i godt humør af den fantastiske sammensætning af musik og bevægelse. Zumba er en træningsform, hvor alle kan være med uanset alder, form og niveau. Eneste ”krav” er, at man skal kunne bevæge hofterne. Så  snart man begynder at bruge hofterne i Zumba, løsner det  op i hele kroppen og energien strømmer til én. Man bliver afhængig.

Når man danser Zumba, er det vigtigt at have træningstøj som man kan bevæge sig frit i, samt gode inddørs gummisko.

Hvor kan jeg prøve Zumba?

Hos landets store fitnesskæder er der Zumba på programmet, du kan prøve hos:

  • Sats.com (har mange afdelinger i hele landet)
  • Fitness.dk (har mange afdelinger i hele landet)
  • Helsekompagniet.com (har afdelinger i Vanløse og på Frederiksberg)
  • Fitness World tilbyder Latinmix (minder om Zumba) (har mange afdelinger i hele landet)
Posted in Zumba and tagged , , .

2 Comments

  1. Jeg går til Zumba med konen, i starten var jeg lidt tilholdende med det, da jeg er den eneste mand på holdet. Men nu har vi det begge sjovt, vi griner meget, har det sjovt og får sved på panden…

  2. Du er for sej Lasse, trodser tendensen om at det er for kvinder! Det er bare den helt rigtige holdning – at have det sjovt mens man trækker bonus hjem i form af bedre kondition og øget velvære! Og så endda med konen. Kan det blive bedre :-)

    Kh Mette

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *