Sense of Beauty – Økologisk hudpleje i KBH Ø

Hvis du er til økologisk hudpleje, så er det en del nemmere at finde i dag end for 10 år siden. Flere og flere hudplejemærker dukker op og skønhedsklinikkerne, der tager et valg om at være økologiske er ikke svære at finde mere.

Wellness & Fitness har fundet et af de steder i København, hvor du kan få økologiske behandlinger og købe økologiske hudplejeprodukter, mineral make up mv. Wellness & Fitness har testet både en af ansigtsbehandlingerne samt flere af ansigtsprodukterne.

Sense Of Beauty er en økologisk hudplejeklinik i hjertet i Østerbro i København. Lige ved Trianglen. Stedets mission er at tilbyde kvalitetsbehandlinger med økologiske produkter. Alle produkter er uden hormonforstyrrende stoffer (parabener), syntetiske duft- og farvestoffer, allergifremkaldende ingredienser,
tilstoppende mineralske olier og udtørrende alkohol.

Sted: Blegdamsvej 126, 2100 Ø, Tlf. 35 35 58 08

Åbent: Mandag- fredag 10-17.30, Lørdag 10-14

Sense Of Beauty emmer af hygge samtidig med at stedet oser af kvalitet og stil.

Jeg fik en Dybderens med Jurlique produkter, der varede 1 time samt farvning og retning af bryn og vipper. I alt ca 1,5 time.

I dybderensen indgår:

  • Afrensning
  • Peeling, der fjerne snavs og døde hudceller
  • Aromadamp, der gør huden klar til rens
  • Dybderens af urenheder og tilstopninger i porerne
  • Grundig desinficering med fx calendula lotion
  • Maske, der hurtigt tager eventuel rødmen
  • Afsluttende cremer efter behov

Jeg startede med at få  farvet og rettet bryn. Det blev gjort effektivt og hurtigt og med et flot resultat.

Selve ansigtsbehandlingen foregik på en briks med varme. Jeg lå med et tæppe og rummet var behageligt lyst og med svag og afslappende musik. Behandleren var rolig, nem at tale med og god til at vejlede på konkrete spørgsmål om huden. Til trods for at sådan en omgang damp og dybderens kan være lidt hård ved huden kom jeg derfra med fin hud, der kun var let rød i den første halve time efter. Huden strålede og jeg fik flere uafhængige bemærkninger om en fin hud i ansigtet.

Klart et sted, der kan anbefales videre til alle jer, der ønsker at vælge hudpleje med omtanke. Her ved du hvad der bliver smurt i hovedet på dig.

Jurliques produkter er fantastiske og jeg bruger dem selv i alle afskygninger.

I klinikken står der følgende om Jurlique:

Jurlique er anderledes videnskab med dynamiske resultater. Vi dyrker vores egne planter og blomster på vores selvbærende biodynamiske farm i Sydaustralien. Jurlique udvikler til stadighed kraftfulde og effektive formularer der udelukkende arbejder på at producere moderne og naturlig hudpleje i luksusklassen. Vores produkter indeholder udvalgte urter og blomster, der alle er høstet ved håndkraft. Farmen i Sydaustralien er certificeret af NASAA. (National Association for Sustainable Agriculture Australia). Vores produkter og emballager er designet på en sådan måde,at de efterlader mindst mulig aftryk på vores planet. Vi tager fra naturen blot det vi skal bruge. Vi anvender papir, som er en blanding af genbrugsmaterialer og plantefibre

I klinikken sælges flere økologiske mærker og naturlig make up. Du kan finde alt her, hvis du går efter produkter som din hud ved hvad er.

Vi arbejder på en artikel om forskellen mellem almindelig og økologisk hudpleje. Hvorfor vælge det ene frem for det andet? Følg med og få viden, så du kan tage stilling, hvis du ikke allerede har gjort det.

Billedet er taget fra www.organicshop.dk

Posted in Anmeldelse, Ansigt and tagged , , , , .

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *